Projekt:
C40 World Mayors Summit 2019
C40 Cities & Københavns Kommune
Baggrund
C40 World Mayors Summit samlede i efteråret 2019, verdens ledende byer, organisationer, borgmestre og interessenter med målet, at belyse de omfattende klimaudfordringer vi står overfor. Fra d. 9-12 Oktober præsenterede ledende byer fra hele verden deres tiltag for bæredygtighed, miljø og sundhed, med håbet om at inspirere til en global indsats mod en lysere fremtid. C40 Cities er organisationen bag C40 World Mayors Summit, og er et produkt af samarbejde mellem 90 af verdens førende byer indenfor området. De 90 repræsenterede byer udgør tilsammen mere end 700 millioner indbyggere og det kvarte af den globale økonomi. Alle de repræsenterede borgmestre fra C40 er fast opsat på at nå de mest ambitiøse mål fra Parisaftalen, og C40 World Mayors Summit er en vigtig faktor i denne proces.
København var værtsby, og over 4 dage blev de mange succesfulde miljørettede tiltag der kendetegner byen fremvist. Crone & Co var med som officiel PCO på projektet. Det var en unik mulighed for os, som en virksomhed der prioriterer bæredygtighed højt.
Løsning
Det primære mål med et globalt C40 møde er at inspirere andre byer på et internationalt niveau, og derved få hævet den globale standard på området. Dette skete gennem et omfattende fagligt program baseret på global erfaring og effektiv videndeling, samt en lang række aktiviteter rundt omkring i København. Deltagerne fik mulighed for at komme rundt i København og opleve hvordan det er at bo i en af verdens mest innovative byer på området. Det primære program blev afviklet på Tivoli Hotel & Kongrescenter i hjertet af København, men en lang række programpunkter var rykket ud til andre lokationer herunder BLOX, Dansk Industri og Københavns Rådhus. Programmet indholdt taler fra prominente ledere af verdens største byer samt kernepersoner på området, herunder den tidligere amerikanske vicepræsident Al Gore, FN general-sekretær António Guterres, Alexandria Ocasia-Cortez, Anne Hidalgo, Frank Jensen og mange flere. Den fulde liste af speakers kan ses her.
Udover det faglige program fik deltagere også rig mulighed for at opleve mange af Københavns klimafokuserede aktiviteter som f.eks. cykelture, kajakture, busture til klimafokuserede områder ved Nordhavn, Enghave og Lindevang, bådture der fremviste klimatiltag i Københavns kanaler samt tiltag i Ørestaden. Det sociale program bestod af åbningsreception på kunstcentret Copenhagen Contemporary samt C40 Bloomberg Philanthropies Award Ceremony & Reception der hyldede personligheder der havde gjort en ekstraordinær indsats på området. Alle deltagere blev også opfordret til at deltage i Københavns Kulturnat der indeholdt mange miljøfokuserede aktiviteter, særligt på Københavns Rådhus. Sideløbende med C40 World Mayors Summit afholdte Københavns Kommune festivalen Live Like Tomorrow, der satte yderligere fokus på miljø-relaterede emner. Programmet inviterede offentligheden ind i temaet og debatten og sikrede derved en uge i København med fuldt fokus på en bæredygtig fremtid.
Grundet kongressens bæredygtige fokus var der et stort fokus på at være bæredygtige hele vejen rundt. Al maden var vegatarisk og fuldt ud bæredygtigt, lanyards og badges var bæredygtige, al transport foregik så vidt muligt med el-biler og al produktion og dekoration understøttede temaet til fulde.
Crone & Co var med helt fra starten og varetog i samarbejde med C40 Cities den overordnede projektledelse og afvikling, herunder økonomi- og budgetstyring, PR-aktivitet, planlægning, koordinering med venue, hoteller, samarbejde med PET, online eventmanagement-platform, mobilapp og website. Særligt registreringssystemet var en udfordring grundet kongressens alsidige deltagertype og størrelse.
Resultat
C40 World Mayors Summit var en kæmpe succes. I alt deltog mere end 2400 deltagere, der samlet set repræsenterede det meste af verden. Kongressen blev støttet af flere af de største virksomheder i Danmark, herunder Realdania, Novo Nordisk, Microsoft, Dell, Grundfos der alle støttede op om en stærkere klimapolitik og samtidig cementerede kongressens position som afgørende i forhold til et stærkere globalt samarbejde på området. Endelig var C40 World Mayors Summit også bredt repræsenteret i både danske og udenlandske medier, og var derved med til at samle befolkningen i et fokus på en bedre og lysere bæredygtig fremtid.
C40 World Mayors Summit var et fantastisk projekt for os. Der var en kompleks og meget udfordrende opgave der introducere nye udfordringer der ikke altid mødes i branchen. For eksempel var kongressen den første af vores projekter der var fuldstændig papirfrit, og al kommunikation, program og yderligere information blev kommunikeret via den tilhørende app. Der skulle findes samarbejdspartnere med en grøn strategi, der skulle tænkes kreativt i forhold til produktion og materialer og forløbet udfordrede derved også vores egen proces.