Kender du det at have en note på din telefon, et dokument på computeren eller en lap papir på skrivebordet med dagens to-do liste? Det er slut nu!
Vi vil her præsentere dig for nogle eksempler på online værktøjer, som gør det nemt for dig at holde styr på alle dine opgaver, samt gruppere og uddelegere dem. What’s not to like?
Hvis du endnu ikke har læst vores seneste blogpost omkring online værktøjet Miro, kan du finde det her.
Hvilken to-do liste skal jeg vælge?
Der er mange forskellige værktøjer på markedet, som kan hjælpe dig med at holde styr på dine opgaver og projekter, men det kan være svært at finde den helt rigtige. Vi vil derfor her komme med vores bud på et værktøj, som kan hjælpe dig med at gøre din hverdag meget nemmere.
Hvad er Asana?
Asana er et online værktøj, som hjælper dig med at strukturere din tid og dine opgaver. Her kan du inddele dit arbejde i forskellige projekter, samt invitere dine kollegaer til de enkelte projekter. I kan ydermere uddelegere opgaver imellem jer og holde styr på hvor langt i er i de forskellige processer.
Hvad er Trello?
Trello er et online værktøj, som lige som Asana hjælper dig med at holde styr på alle dine opgaver og projekter, samt dele dem med dine kollegaer hvis ønsket. De kan mange af de samme ting, og forskellene handler mest om design, udtryk og nogle enkelte funktioner, som er forskellige fra hinanden.
Asana vs. Trello
Asana og Trello ligner hinanden på mange områder, og kan rigtig mange af de samme ting. Derfor handler det også om smagssag, samt hvilke funktioner der er vigtige for den enkelte og selve designet. Versus her skrevet en artikel om hvilke forskelle der er på de to værktøjer, som kan læses her.
Både Asana og Trello findes som apps, og kan derfor også benyttes på din telefon.
Nem og enkel to-do liste
Hvis du ønsker en mere simpel og overskuelig to-do liste, så er Todoist et godt bud. Denne to-do liste er mere overskuelig og nem at komme i gang med, og fungerer super fint som en to-do liste til hjemmeopgaverne. Todoist findes både som web og som app, og er derfor nemt tilgængelig.
Vi håber, at du kunne bruge ovennævnte tips, og er blevet inspireret til at bruge online værktøjer. Vi hos Crone & Co er vilde med at udforske nye værktøjer, som kan hjælpe os nu hvor vi arbejder hjemmefra, og vi vil hellere end gerne dele dem med dig!