EU formandskabet blev overdraget til Cypern d. 1.1.2026.
Vi er er dog fortsat på at afslutte projektet som officiel PCO for det danske EU Formandskab frem til udgangen af januar 2026. (PCO = Professionel Congress Organiser). Det har været en meget lang rejse. Fra Crone & Co første gang blev adspurgt til at byde tilbage i efteråret 2023 – til vi konkret valgte at byde på udbuddet slut juli 2024 og vinde det hen over sommeren.
Vi har arbejdet på projektet i 1½ år. Forberedelse, afvikling & afslutning.
Et EU formandskab er et meget anderledes projekt. Ikke blot en event på nogle dage eller en uge. Men mange events henover hele perioden. Alle individuelle events med egne registreringer, navneskilte, dekorationer & designs, opstillinger & indretninger, individuelle deltagergrupper, projekledere & kontaktpersoner, egne planlægningsmøder og projektplaner osv osv. Alt i alt en masse events under samme hat – men med helt deres egen plan og afvikling.
- 2 topmøder
- 16 minister møder
- 150+ embedsmøder
- Bilaterale møder
- Diverse ministermiddage
- ……og en masse andet……
Det hele afviklet på mindre godt 6 måneder! Juni-December 2025.
I et omfattende samarbejde med bl.a. de fleste danske ministerier, alle EU medlemslande, hoteller i hele landet, Politiet, PET, venues, transportfirmaer, designere og kreative samt en masse andre specialiserede og dygtige underleverandører.
Vi kunne ikke have gjort dette kæmpe arbejde uden et helt fantastisk team, som vi har haft rekrutteret på rekordtid – og sammensat en midlertidig organisation til alene at varetage formandskabet. Da vi maksede, var vi oppe på godt 25 ansatte – og dertil flere hundrede løst ansatte til at varetage opgaven som forbindelsesofficerer eller eventcrew ifm. afviklingerne.
Det bliver formentlig ikke meget større indenfor den ramme vi kalder kongresser og professionel kongres afvikling i Danmark. Og under en ramme og et ansvar på et sikkerhedsmæssigt niveau, vi ikke er vant til på disse breddegrader.
En kæmpe tak til alle jer, der holdt ansvarsfuldt og kvalificeret ud hele vejen. Både ansatte, freelancere, samarbejdspartnere og underleverandører. Ingen nævnt, ingen glemt!
Det har ikke været et “normalt” projekt. I har ydet et kæmpe bidrag og mange har lidt store private afsavn i perioder med helt enormt arbejdspres og ansvar ud over det sædvanlige.
En kæmpe præstation. Og for mange af jer også en kæmpe erfaring rigere!
Tak og farvel til jer allesammen og til EU2025 – sikke en rejse, der nu tager sin ende……..
Kærlig hilsen, René Crone, Crone & Co.
Officielle hjemmeside: Klik her
Video: Klik her



