Projekt:
Amica Strategic Meeting 2016
Amica
Udfordring
Amica ønskede i sommeren 2016 at samle virksomhedens vigtige personligheder, til et eksklusivt arrangement i København. Ønsket var at skabe sociale og faglige relationer på tværs af virksomhedens mange nationaliteter. Crone & Co var ansvarlige for planlægning, såvel som afvikling af arrangementet.
Løsning
Med et særligt fokus på at samle deltagerne, og skabe rum for idéudveksling og samarbejde, udarbejdede vi et alsidigt program, der bragte de mange forskellige personligheder i spil. Vi ønskede at nedbryde de hierarkiske barrierer, ryste deltagerne sammen og give dem noget at snakke om. Dette kom blandt andet til udtryk i en række gruppeaktiviteter i Tivoli, underholdning ved en mentalist samt flere sociale arrangementer der udnyttede sommerstemningen i København. I kombination med de eksklusive omgivelser på Tivoli Hotel & Kongrescenter, samt flere high-end restauranter, skabtes en sammensmeltning mellem forretning og fornøjelse, der levede op til den ønskede standard.
I forbindelse med arrangementet stod vi for registrering af deltagere, hotelbestilling, venue-ansvar samt planlægning og afvikling af hele det sociale program.
Resultat
Amica Strategic Meeting 2016 var en stor succes, der vækkede begejstring både hos ledelsen samt de mange deltagere. Vi skabte et program, der formåede at samle de mange personligheder og nationaliteter, og var kendetegnet ved et højt niveau – fagligt såvel som socialt.