Da én af vores dygtige projektledere skal på barsel, søger vi en ny kollega til vores i forvejen stærke team. Så har du mod på at arbejde med internationale kongresser og konferencer og byde ind med dine kompetencer på en dynamisk arbejdsplads, er dette måske noget for dig.
Hos Crone & Co tilbyder vi en række services på tværs af hovedområderne konference-management, eventmarketing og rådgivning. Men allerhelst arbejder vi i krydsfeltet mellem de tre områder, hvor vi kan bringe alle vores kompetencer i spil. Som projektleder hos os vil du derfor komme i berøring med en række forskellige arbejdsopgaver inden for logistik, marketing og rådgivning i dit arbejde med kongresser og konferencer.
Arbejdsopgaver:
- Din primære opgave bliver at udvikle, koordinere og eksekvere kongresser og konferencer fra start til slut med fokus på den praktiske planlægning og afvikling.
- Du skal kunne være med hele vejen: fra første møde med arrangøren, udvikling af idéer, budgettering, håndtering af leverandører, udarbejdelse af marketingmateriale, udstillingshåndtering, registrering af deltagere, håndtering af kongrespersonale og frivillige mv.
- Du er hovedkontakt for kunden, varetager både sekretariats- og koordinatoropgaver og er proaktiv i forhold til de opgaver, der skal løses.
- Du er til stede under afholdelsen af arrangementerne og bidrager til at sikre en gnidningsløs afvikling.
- Du bidrager til udformningen af tilbud, udarbejdelsen af pitches og håndteringen af udbud og leads.
Kvalifikationer:
- Du har solid, praktisk erfaring med kongresser og/eller konferencer fra tidligere jobs og en god forståelse for fagfeltet. Ansøgere uden dokumenteret erfaring vil ikke blive taget i betragtning.
- Du arbejder særdeles selvstændigt og har stor ansvarsfølelse i forhold til løsningen af dine opgaver.
- Du har en relevant uddannelse.
- Du er meget struktureret og evner at tage de tildelte opgaver fra start til slut.
- Du er detaljeorienteret, har professionel stolthed og tager ansvar for at levere kvalitet til den aftalte deadline.
- Du er god til at omgås mennesker og indgå i et team.
- Du kan håndtere udfordrende arbejdsdage og til tider have is i maven.
- Du har talegaverne i orden og er en sikker pennefører på både dansk og engelsk. Spansk er en fordel, men ikke et krav.
- Du har lyst til at blive en del af et resultatorienteret og passioneret team.
- Du har gennemslagskraft og evner at sætte denne igennem.
- Du er nysgerrig og har et godt humør.
- Du har blik for og lyst til at sørge for de mange detaljer, der skaber unikke oplevelser.
Vi tilbyder:
- Et spændende job i en virksomhed med højt til loftet, hvor idéer bliver til virkelighed.
- Stor fleksibilitet ift. udførelsen af dine opgaver.
- Gode muligheder for at udvide dit faglige netværk.
- Gode kollegaer og en dejlig kantineordning.
- Løn efter kvalifikationer.
Stillingen er i udgangspunkt et barselsvikariat og er derfor tidsbegrænset med opstart 1. august 2018 og afslutning 1. juni 2019, men der kan blive mulighed for forlængelse/fastansættelse.
Send din motiverede ansøgning og dit CV til job@croneandco.com. Vi holder løbende samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt og ikke senere end 6. juni.
Spørgsmål om jobbet rettes til Marie Dalton, 61 36 85 80.