Projekt:
EXPERIENCE DENMARK
Sport Event Denmark
Udfordring
Sport Event Denmark blev på vegne af Danmark tilbudt rollen som partnerland ved en af verdens største og vigtigste sportsbegivenheder inden for hestesporten, CHIO Aachen. En rolle der gav adgang til et stort og vigtigt publikum og marked men som også indebar store omkostninger. Crone & Co hjalp med at løse udfordringen, fordi vi simpelthen ikke kunne lade være.
Løsning
Vi skabte konceptet EXPERIENCE DENMARK og tilhørerende visuelle identitet som en samlet betegnelse for en oplevelsesbaseret indsats, der på én gang skulle appellere til mulige hjemlige sponsorer og politikere og samtidig være meningsfuldt for et udenlandsk publikum, herunder virksomheder og slutbrugere. Med opbakning fra det officielle Danmark lykkedes det at skaffe midler til at gennemføre et unikt fremstød for dansk erhverv, turisme og kultur på udenlandsk grund og samtidig positivt kannibalisere på en allerede eksisterende begivenhed.
Resultat
Konkret håndterede vi, med støtte fra Sport Event Denmark, alt fra idé og konceptudvikling over forankring i og involvering af interessentgruppen til planlægning og implementering af projektet.
Indsatsen resulterede i, at Danmark og de involverede parter i projektet blev eksponeret over for potentielt 360.000 besøgende, herunder 38.000 tilskuere ved den danske åbningsceremoni, der blev transmitteret live på tysk tv. Der blev skabt forretningsmæssige såvel som politiske forbindelser mellem danske og udenlandske interessenter. Dertil kom massiv international pressedækning til en estimeret værdi af et tocifret millionbeløb.