Om kun 1 uge går C40 World Mayors Summit i luften med Crone & Co som officiel PCO!
C40 Summit samler verdens ledende byer, organisationer, borgmestre og interessenter med målet at belyse de omfattende klimaudfordringer vi står overfor. Fra d. 9-12 Oktober vil ledende byer fra hele verden præsentere deres tiltag for bæredygtighed, miljø og sundhed, med håbet om at inspirere til en global indsats mod en lysere fremtid. Dette sker gennem et omfattende fagligt program baseret på global erfaring og effektiv videndeling, samt en lang række aktiviteter rundt omkring i København. C40 er en samling af mere end 90 byer der i alt repræsenterer mere end 700 millioner indbyggere og over det kvarte af den globale økonomi. Alle de repræsenterede borgmestre fra C40 er fast opsat på at nå de mest ambitiøse mål fra Parisaftalen, og C40 World Mayors Summit er en vigtig faktor hvis dette skal ske.
København er værtsby, og vil over 4 dage fremvise de mange succesfulde miljørettede tiltag der kendetegner byen. Deltagerne vil få mulighed for at komme rundt i København og opleve hvordan det er at bo i en af verdens mest innovative byer på området. Det primære program vil finde sted på Tivoli Hotel & Kongrescenter.
For Crone & Co bliver C40 World Mayors Summit kulminationen på 9 måneders arbejde. Vi glæder os over at være med til at skabe et helt gennemført bæredygtigt event for mere 2.000 deltagere og globale ledere på området. Vi er af den overbevisning, at et fokus på bæredygtighed er afgørende betydning for en bedre fremtid, og er meget taknemmelige for muligheden for at arbejde så gennemført med det – En mulighed der ikke hænger på træerne.
Læs mere om C40 World Mayors Summit her