Som den første af sin slags samler Emergency Medical Services Conference – EMS2016 – forskere og professionelle inden for områderne akutberedskab og præhospital pleje.
Gennem innovation, involvering og en kreativ tilgang vil konferencen tilbyde det seneste inden for områderne – fra borgerens alarmopkald til den faktiske præhospitale behandling. Dette vil blandt andet ske gennem simulations-baserede workshops og sessioner. Visionerne for denne nye konference er skyhøje: sammen skal vi skabe fremtidens akutberedskab.
Akutberedskabet I Region Hovedstaden er initiativtager og vært for konferencen, som har TrygFonden som hovedsponsor. Den finder sted første gang i København fra 30. maj til 1. juni 2016. Læs mere om konferencen på ems2016.org.
Vi er begejstrede for at være en del af denne ambitiøse og innovative konference og glæder os til at hjælpe Region Hovedstaden med alt fra opbygning af EMS2016-brandet over ledelse og markedsføring af konferencen til konceptualisering og implementering af dens borgerrettede program.